Foredrag om livets udfordringer

Mine foredrag er væsentlige og jordnære.
De handler om de transformationer med kolbøtter, krumspring, drama og tabu, som livet indimellem byder på og om, hvad det kan gøre ved vores helbred, men også om at komme om på den anden side af vores udfordringer og komme videre.

Emnerne, som jeg kan holde foredrag om er mange, og de kan alle slå knude på os, men knuder kan også løsnes og løses.
Ønsker du formidling til bedre at kunne tage kampen mod mistrivsel, sygdom eller stress, som kan ramme alle mennesker 24/7, eller ønsker du hjælp til en særlig men-neskelig udfordring i din virksomhed, på din arbejdsplads, i din klub eller forening?

Med mine mange års erfaring med mennesker i centrum, deler jeg et mix af historier fra mit eget private og professionelle liv.
Jeg krydrer fortællingerne med input fra historien, videnskaben og filosofien; alt sammen med et glimt i øjet, men med øje for et stærkere helbred som helhed.
Jeg holder mine foredrag for store og små forsamlinger i hele landet i både private og arbejdsmæssige sammenhænge.

Tabuer

Tabuer lever i bedste velgående, selv om de vendes og drejes næsten dagligt i medierne.
Tag for eksempel sorg, som alle vil opleve i livet.
Må man sørge højt og længe, hvis et elsket kæledyr dør?

Dyrlægen vil sandsynligvis svare ja, mens andre kan synes, det er noget pjat. Tabuet er sjældent selve sorgen, men det kan opstå i tilgangen til sorgen.

Om sorgen bliver mødt eller ej afhænger af, hvordan den mødes.
Det kan afføde ensomhed, skyld eller skam, hvis ikke sorgen rummes eller mødes med empati.

Tabuer og sorg omhandler rigtig mange emner, som alle kan give knuder, hvis ikke vi forstår den emotionelle lavine og omfanget af de skader, de kan efterlade, når ikke vi lærer, hvordan vi kan tage hånd om sorgen.

Derfor vil jeg gerne fortælle om den holistiske tilgang til livets udfordringer, da vi kan så meget mere, end vi tillader os selv at tro.
Vi er i stand til at vende livet på hovedet på et øjeblik og få en anden og bedre tilgang til, hvordan vi handler på de enkelte udfordringer.
Og med den rette hjælp kan vi som regel finde løsningerne på udfordringerne.

Foredrag

Ind i boksen

I en tid hvor alle taler om at tænke ”ud af boksen”, mener jeg derimod, at vi nogle gange skal huskes på også at tænke ”ind i boksen”.

For vores udfordringer kan sammenlignes lidt med juleaften – det er først efter middagen og dansen om træet, at vi åbner gaver, og først herefter kan forløse samtalen, om diverse hemmeligheder og udfordringer som opstod undervejs, og grine lidt af det hele.

Men hvad gør vi, hvis juleaften ikke ligner den vi kender?
Det er blandt andet det, jeg holder foredrag om.

Partnerskab, utroskab, skilsmisse, delebørn, mobning, sorg, seksualitet og diskrimination – frygt, tvivl, bekymring, skam, skyld, tillid og selvværd og alle mulige andre menneskelige udfordringer og følelser.

Vi kender til dem alle sammen, men vi ved ikke, hvad de kan føre med sig i livet, eller hvordan vi kan ændre det, hvis vi skulle blive ramt af dem. Kan vi snyde hjernen til at få det bedre?

Emner

Du er selvfølgelig hjerteligt velkommen til at vælge et af mine foredrag, der allerede er klar til levering, men jeg er naturligvis også behjælpelig med andre emner.
Ønsker du et ’designet’ foredrag, bestræber jeg mig på at imødekomme og opfylde dine ønsker.

Med fortællinger om hvordan vi kan ændre fastgroede vaner og mønstre i livet til et mere positivt og helstøbt liv, kan det holistiske aspekt også åbne for en mere bevidst refleksion til livet generelt.
Med den holistiske vinkel kan der skabes nysgerrige dialoger og større rummelighed mellem mennesker.

Lidt om mig

Personligt er jeg et ganske naturligt og nysgerrigt menneske med mange interessante fortællinger.
Jeg deler ud af mine erfaringer om, når det umulige bliver muligt med hverdagens mirakler og selvhealingens kunst uden krystaller og amuletter.

For vi slår os alle sammen på livet indimellem, og nogle gange også så hårdt, at det kan føles som en ”knock-out’.
Mens ansvaret for at finde den indre styrke og rejse os igen er vores eget, er det, der er essensen i mine foredrag, at hjælpe andre med at lette på noget af den modstand, mange føler sig tynget af i dag.

Jeg har altid haft en stærk tro på ’noget’, selv da jeg ikke forstod, hvad ”noget” gik ud på.
Nu med en god forståelse af blandt andet ’noget’ og for mennesker og vores underbevidste sind ved jeg, vi kan meget mere, end vi selv tør tro.
Derfor har jeg også selv vendt livet på hovedet nogle gange og fået større forståelse for mig selv og andre.

Netop denne forståelse og opdagelsen af, hvor vigtigt det er, at vi oprigtigt har det godt i krop, sind og sjæl, vil jeg gerne dele ud af.
Mine erfaringer vil jeg gerne dele blandt andet gennem mine foredrag, hvor mit håb er, at du vil gå hjem med en ny forståelse af netop dine udfordringer, som det i sin tid også skete for mig.